Har du helt styr på din skatteopgørelse?
Så var der ikke længe til at året er omme, hvor dit private årsbudget skal gøres op. For ved årsskiftet begynder de mange revisorer i staten at gøre regningen op. Passer din forskudsopgørelse nu også med det reelle forbrug? Så hvorfor ikke få styr på det nu, inden du til marts kan se frem til en ekstra skat. Få mere info her, og bliv guidet igennem din personlige skatteopgørelse, så du ikke skal have tegnedrengen op af lommen til næste år.
Hvad er forskellen på din forskudsopgørelse og årsopgørelse?
Der er to forskellige opgørelser – en forskudsopgørelse og en årsopgørelse. Forskudsopgørelsen er grundlæggende dit budget for året. Det er her, hvor du estimerer, hvad der kommer ind af penge på din konto, og hvor meget du skal betale i skat. Derudover kan du også indtaste dine fradrag, så du kan nyde af dem hele året og få mere udbetalt i løb.
Din årsopgørelse er slutregningen for dit skatteår. Det er her indtægterne og udgifterne bliver gjort op, så du får betalt den rette skat. Har du betalt for lidt i skat, modtager du således en ekstra regning i form af en restskat, men har du betalt for meget i skat, får du penge udbetalt i form af overskydende skat.
Har du ændret din lønindkomst?
For at undgå et skattesmæk, er det naturligvis vigtigt, at du tilpasser din forskudsopgørelse. Det kan være indtægten, som har ændret sig, så du får betalt det rigtige AM-bidrag. Har du måske fået en lønforhøjelse i løbet af året, skal du også tilpasse den. Og får du nu så høj en indkomst, at du skal betale topskat, så kan det ifølge revisionshusene være en god ide at sætte din lønindkomst lidt højere, dermed undgår du et potentielt skattesmæk til marts. Går du desværre ned i løn, bør du sætte din lønindkomst lidt lavere, så dit beskæftigelsesfradrag ikke sættes for højt. Dette resulterer også i et kedeligt skattesmæk. Her skal du huske på, at dine feriepenge også medregnes i din lønindkomst.
Ret kørselsfradraget
Kørselsfradraget er et af de mest brugte fradrag i Danmark, og er du berettiget til at udnytte fradraget, er det selvfølgelig også kun en god ide at benytte sig af det. Men hvornår kan du få fradrag på din transport? Det kan du kun, når du har mere end 24 km til og fra arbejde. Du kan derfor kun få fradrag, hvis du bor mindst 12 km fra din arbejdsplads. Når kørselsfradraget skal udregnet, skal du således tage de samlede kilometer til og fra arbejde over de 24 km. Derudover også hvor mange dage om du pendler til og fra din arbejdsplads. Husk på at hjemmearbejdsdage ikke tæller med i din beregning.
